© I.O.G. 2011   Idestrup fortælleaften, Idestrup forsamlingshus, onsdag den 9. maj 2012 Kaj Jørgensen Egnens største ildsjæl har uden sidestykke været Edward Tesdorph. Tesdorph var købmandssøn fra Tyskland. Han købte Orupgård i 1839. Gården var et baroni i dårlig forfatning og Tesdorph roede tilbage til sin far i Hamburg og bad om et lån til at købe gården. Efterfølgende købte han 8 store herskabsgårde på Falster, og blev derved den tids største landbrugsbedrift med 2.300 ha. Tesdorph aflyste hoveriet. I 1837 tilbød han bønderne i Idestrup sogn at overtage deres gårde i arvefæste. Det var dog først i 1874 at bønderne selv var klar til at frikøbe deres gårde. Tesdorph var den første i Danmark, der drænede jorden. Derved kunne udbyttet øges gevaldigt, fra 5 til 21 fold pr. tønde land. Han blandede den gamle danske malkerace med den tyske angle race og den røde danske malkerace stammer fra Orupgård - og det første damptærskeværk. Tesdorph var den første sognerådsformand i Idestrup. Det var ham, der etablerede pumpestationen med digerne efter stormfloden i 1872 - havde det ikke været for ham, havde Sydfalster ligget under vand i dag.Han var foregangsmand for andelstanken på mange områder - han startede I 1868 en brugsforening på Møllevej og udbetalte mønter til bønderne, som kunne bruges til at købe varer for i Brugsen. Tesdorph drev forsamlingshuset på andelsbasis, og mejeriet og frysehuset. Tesdorph startede sukkerfabrikken i Nykøbing som Danmarks første andelssukkerfabrik i direkte kamp mod Tietgen, som ville sætte sig på roedyrkningen på Lolland-Falster. I 1889 døde Tesdorph, og arvingerne formidlede formuen. Siden 1938 har familien Højgaard været ejer af  Orupgård, der i dag drives af 4. generation.  Tesdorph var foregangsmand for andelstanken. Peter Vest Hansen I starten af 90-erne holdt vi loppemarked i Idestrup Gl. Brugs - nu Blæksprutten. En dag sagde Benny Rasmussen til mig "vi bygger selv en hal" - og som sagt så gjort. I 1993 gik vi i gang og fik indhentet tilladelser og fik pengene på plads og i 1995 gik vi i gang med at bygge, 95 % af byggeriet er med frivillige hænder. Folk kom forbi under byggeriet og sagde "hvorfor er jeg ikke blevet spurgt om at hjælpe?". I april 1996 holdt vi vores første loppemarked i Hallen, det har vi gjort hvert halve år siden. Da vi byggede, spurgte folk hvad vi ville med den hal - det gør de ikke mere. Jeg styrede slagets gang ved afvikling af loppemarkedet de første år. Inden snoren skulle klippes et år, skænkede jeg de ventende gæster en Gammel Dansk til ventetiden. Året efter var der gæster som råbte "her plejer man at få Gammel Dansk" og så var traditionen startet. Idestruphallen er bygget ved 95 % frivillig arbejdskraft.  "Vi gør det sgu'!", sagde vi. Og så gik vi i gang. Heidi Jørgensen Heidi er ungdomstræner i B 1938 Hun er mor til to børnespillere og hun syntes at hun lige så godt kunne gøre gavn og startede med en podetræner tjans i klubben. B 1938 har 158 unge under 24 år som medlemmer, en herresenior afdeling, og 350 medlemmer i alt. B 1938 er en utroligt livlig klub med en masse frivillige, der bakker op. Der er ikke bare en fodboldforening, men også en støtteforening, en forældreforening og en løbeklub. Støtteforeningen arrangerer loppemarked og andespil. Loppemarked afholdes 2 gange om året siden 1980 med så mange frivillige, at der nogen gange er for mange. De tjener ca. 75.000 kr. pr. gang og pengene går blandt andet til ungdomsafdelingen. Støtteforeningen arrangerer også andespil. Det startede i forsamlingshuset, men er nu så stort med 350 deltagere at det afholdes i hallen. Alt det, der sker i klubben er drevet af frivillige personer. Forældreforeningen arrangerer indendørs fastelavnsarrangement med 8 tønder sat op I hallen og flere hundrede deltagere. Fastelavnsfesten er en af landsdelens største indendørs fastelavnsarrangementer. Forældreforeningen arrangerer også lagkagestævnet med 600 spillere i aldersgruppen 5-14 år i gang i hallen, og hvor forældrene til spillerne i B 1938 laver lagkager og alle holdene vinder en lagkage, der bagefter spises i forsamlingshuset. Løbeklubben (Guldborgsundløberne) har160 medlemmer. Løbeklubben arrangerer pinse løb på 27 år. - Ved lagkagestævnet med 600 spillere fra 5-14 år er præmierne lagkager, som forældrene har stået i dagevis og kreeret. Jakob Pfeffer Jakob flyttede til byen for 6 år siden. Idestrup blev valgt, fordi den havde det hele; skole, institutioner, liv og leben og familie tæt på. Da vi flyttede til slog det mig at alle på gaden hilser. Jeg har siden vænnet mig til det. Det er et samfund der tager pænt imod tilflyttere. Som tilflytter bliver man involveret i byens liv. Jeg involverede mig i den lokale folkeskole, der var nyistandsat og med 250 børn. I 2010 besluttede kommunen, at der skulle lukkes folkeskoler. Vores skole blev lukket. Det ville vi da ikke finde os i! Vi er ikke et samfund for nedadgående - derfor kunne vi ikke acceptere det. Vi har to haller, idrætshallen er også bygget af frivillige. Vi giver ikke bare op. I et år arbejdede vi benhårdt for en skole, vi ville lave en privatskole, der ville noget; høj faglighed, dannelse, for de der står på tæer. Det kostede 12 mio. kr. at købe skolen. Vi dannede et anpartsselskab og udstedte lånebeviser og ejerbeviser så vi kunne optage et lån. Forældrene betalte til skolen inden den var startet og vi indsamlede 1,5 mio. kr. på 3 uger. Vi har landsrekord i indsamling til fordel for oprettelse af en skole! Derfor har vi i dag en skole - og fremadrettet et aktivt lokalsamfund. Vi har i dag et bedre skoletilbud end det der var. Vi er idéstruppere, et samfund der er fuld af nye ideer. Vi har 200 elever i privatskolen - vi satser på at have 280 om et år. - Idestrup-ånden: "Vi ville lave en skole, hvor man godt turde at VILLE noget!" Caroline, Kristina og Laura Caroline, Kristina og Laura går i henholdsvis 7. og 5. klasse. De synes at selv om man bor på landet kan man godt have masser af venner og kammerater inden for cykelafstand og masser af gang i den. Som eksempel på hvordan det fungerer mellem børnene fortæller de om dengang de lagde ud på Facebook: - der er smuglerløb i vores have. Inden for en time mødte 30 børn op og vi havde det rigtig sjovt. Her er ret korte afstande - også selvom nogle af børnene bor lidt udenfor byen. Så vi kan altid bare cykle rundt. Kaj Jørgensen Idestrup byggede i 1890 det første forsamlingshus på Møllevej - det viste sig hurtigt at være for lille til gymnastikopvisninger, der var f.eks. et karlehold på 80 til gymnastikken. Og der var også for meget drikkeri, så det blev flyttet til "Kirkevej". I 1901 åbnede det nye forsamlingshus, her hvor vi er nu, med 600 til indvielsesfesten - det passer nu nok ikke helt. Da vores forsamlingshold blev for lille, ja så måtte vi bygge et nyt. Da Sydfalster Kommune sagde nej til at der skulle være Hal i Idestrup, gik vi i gang med at bygge en selv og den blev indviet i 1970. Den kostede 3 millioner at bygge. Landmændene hentede grus, lokale støbte gulv osv. - Og vi gjorde det igen i 1995. To gange har Idestrupperne selv bygget en Hal. Idestrupånden det er at "Så gør vi det bare selv!". Birgit Nielsen Kirkekoret har eksisteret i snart 25 år. Det var svært at få faste kirkesangere, da den tidligere kirkesanger blev syg, derfor startede vi op med pigerne, der trådte til i en periode, men så blev det permanent. Pigerne der deltager er i alderen 13 - 19 år. Pigerne går nogen gange videre og synger i andre kor. Man lærer mange sange, når man er i koret. I 2002 kom en ny salmebog med nye salmer. De nye salmer er de mest populære hos pigerne. Pigerne går i forskole inden de starter op som betalte kirkesangere, her lærer de om gangen i en gudstjeneste og de lærer en masse salmer. Der er meget at lære og det er et arbejde, de skal lære at passe. De skal møde til tiden. Tage et ansvar. Det giver ofte sommerfugle i maven. Det er hændt at der er blevet byttet om på indgangs- og udgangsbønnen…. Men tilhørerne lægger såmænd ikke mærke til det… En enkelt gang lagde præsten heller ikke mærke til det. Pigerne deler den løn, der er afsat til en kirkesanger. De synger også på plejehjem. Koret har haft 80 medlemmer i løbet af årene og mange af dem bliver rigtig gode kirkesangere og går videre til Domkirken i Nykøbing eller bliver kirkesangere, mens de studerer i København. Niccie og Nicole Nicky og Nicole er teenagere i Idestrup. De har sunget i kirkekoret siden de var 13 år. De er med i gymnastikforeningen IVI. Nicky og Nicole er springgymnaster og er instruktører og træner for 40 børn, det er et af IVI´s største hold. -Vi er nu gået i gang i Nykøbing med HF og Handels Gymnasiet, men det er planen at vi vil tilbage hertil, når vi får børn. Her er lidt kedeligt når man er 19 år, men da vi var 12-13 år var det dejligt og trygt at bo i Idestrup. Folk vinker og vi hilser altid igen. Vi har ikke planer om at flytte til København. Vi skal ud og have en uddannelse - men vi kommer helt sikkert tilbage. Nicole: "Min kæreste fra København har lagt mærke til, at folk altid vinker til mig, når vi kommer gående. Og jeg vinker tilbage, sådan lidt som Dronningen, ikke? - Alle vinker - også dem man ikke kender. Herdis Helding Herdis er flyttet hertil for 10 år siden bl.a. fordi der lå en lillebitte Blæksprutte her. Hun kommer nede fra Gedesby. Da vi havde lyst til at flytte, var det meget på grund af Blæksprutten, vi flyttede til Idestrup. Jeg underviste de første år i Publisher på computer, så havde jeg en slankeklub og en malerklub. Jeg har stadig malerklubben og mandagsklubben og skriver til avisen, sørger for at der bliver holdt fester for de frivillige, sørger for at pengene fra genbrugsbutikken kommer i banken - og jeg giver gerne en hånd i butikken eller undervisningen, eller hvad der nu er brug for. Vi er 3-4 stykker, der bærer det meget. Rengøringen er også frivillig og de to damer i Genbrugsbutikken, naturligvis. Herdis har været med til at bygge Blæksprutten op. Blæksprutten startede i et tomt lokale uden varme. Så satte vi det i stand, malede osv., ved frivillig arbejdskraft. Alt drives af frivillige. I dag er der et par hundrede faste brugere om ugen. Vi har 3 petanque-baner, EDB, stor sal, handikaptoilet og bad og miniborgerservice. Alle som hjælper er frivillige. Både om aktiviteter og med at hjælpe andre i gang. Stedet er baseret på at alle kan komme og fylde rammerne ud. De siger hvad de vil - og så hjælper vi dem med at kunne det. Og til at betale det har vi så etableret en Genbrugsbutik. Den finansierer inventar og rengøring. Kommunen betaler lokalerne. Formanden Anna Mortensen og jeg og min mand er her næsten dagligt. De der kommer og låser sig ind skal sørge for at de forlader det, som da de kom. Det er jo de ansvarlige i foreningerne, der låser op og har ansvaret. Det er strikkeklub, kortklub osv. Der er mest seniorer om dagen, men huset er for alle, der er sy- og strikkeklub og line-dance om aftenen. Der er også aktiviteter for store børn en fredag om måneden og for voksne en lørdag om måneden. - Vores to mottoer i Blæksprutten: "Vi sætter ingen grænser - vi åbner muligheder" og "Vi gør det bare selv". Lars Berthelsen Lars ejer Idestrup El, der er en virksomhed med 20 ansatte. De driver desuden solcentret og har nu også VVS afdeling. Idestrup EL har sammen med to andre virksomheder i Idestrup, Coma og Trælasten taget initiativ til Late Night i Idestrup, som de i fællesskab startede op for 11 år siden. De syntes dengang at Idestrup skulle have sit eget Late Night, hvor de handlende kunne holde længe åbent og alle kunne mødes i hovedgaden. Så de indkaldte alle erhvervsdrivende til møde i forsamlingshuset. Og det var overraskende, så mange, der dukkede op - så mange vi egentlig var! Folketidende gik aktivt ind i markedsføring af projektet. Sådan startede Late Night i Idestrup. Der var langt mellem forretningerne, men der var levende musik, fadøl og kolonnespisning og spejderne lavede bål, man kunne hygge sig ved i gaden. Alle deltog i arrangementet, lige fra kirke til entreprenører og mindre og større erhvervsdrivende fik lejlighed til at præsentere deres produkter. Vi har nu givet stafetten videre til Lokalrådet. Vi plejer at have godt vejr til Late Night, men netop sidste år var det regnvejr. På gode år deltager op til 6000 besøgende fra nær og fjern. - Det var overraskende, så mange, der dukkede op - så mange vi egentlig var! Frode V. Hansen Idestrup har et slogan "Lidt fra byen, lige ved vandet, midt på landet" - der beskriver Idestrups nærhed til byen på den ene side og nærhed til Danmarks bedste badestrand på den anden. Mange flytter hertil pga. Idestrups ideelle beliggenhed. Idestrup er smørhullet på Falster, alt er i cykelafstand. På den ene side Nykøbing med teater, cafeer, butikker, svømmehal, uddannelsesinstitutioner og banegård - på den anden side nærheden til Danmarks bedste badestrand med bålplads, Ulslev Strand. Det er vores badestrand og den er faktisk bedre end Marielyst, som sidste år blev kåret som Danmarks bedste badestrand. Lige nord for Marielyst ligger den - med campingpladsen, hvor mange Idestruppere rykker ud om sommeren og bor ved siden af naboen derhjemme fra. Selve Idestrup kan byde på mange gode tilbud; her er trygt og roligt. Vi har badminton, tennis, foredragsrækken, spejder, heste tre steder i nærområdet. Vi har et godt spisested i Sdr. Ørslev. Vi har bredde- og konkurrenceidræt. Fra Idestrup-stenen kan man se til Nykøbing. Stenen fra 1757 fortæller om foregangsmændene fra Idestrup. Der var mange fremsynede ildsjæle på den tid. Ånden fra dengang er sådan set fortsat i Idestrup Privatskole. - Ildsjælene er nogle andre - men ånden er den samme. Der er megen kraft i Idestrup også i dag. Tina Foged Tina er en rigtig indfødt, forældrene kommer fra Idestrup-egnen i flere led. Men hun er ikke primært kommet tilbage til Idestrup for at være ved familien.  Det var et tilfælde at vi kom tilbage til Idestrup. Vi havde boet i Køge og flyttede så af forskellige grunde tilbage til Falster. Vi kiggede huse primært i Nykøbing F., men endte faktisk med at falde for et hus i Idestrup. Det var altså - tilfældigvis - i Idestrup! Jeg tænkte øh, er det nu klogt at bosætte sig i den by hvor man også er opvokset? Men - jeg har jo for længst erkendt, at der er sket meget siden jeg boede her som barn og teenager. Livet i byen har jo ikke stået stille. Vi har 2 børn og via dem lærer man mange andre forældre at kende - hvilket man jo godt kan sige er en ny "borger-generation". Her i byen har vi "vi gør det bare selv ånden". Man kan sagtens være med til at gøre en positiv forskel her i byen. Tit er det ikke så meget der skal til, da mange er søde og villige til at give en hånd med. Og ved fælles hjælp går det som regel meget nemmere. Grundet børnene har jeg gennem årene været instruktør i IVI og træner for poderne i B1938. Når man alligevel er med børnene til sport kan man jo lige så godt give en hånd med. Det er samtidigt meget berigende.     Jeg nåede at sidde 1 år i skolebestyrelsen for Krogløvskolen og var i den forbindelse med til at kæmpe for skolen. Det var jo i bund og grund ikke kun skolen det handlede om - men hele byens eksistens. Krogløvskolen blev dog bestemt lukket. Men vi lavede vores egen skole - Idestrup Privatskole. I dag er det faktisk årsdagen for salget af Krogløvskolens bygninger til Privatskolens bestyrelse. Jeg er nu i bestyrelsen for Idestrup Privatskoles Venner. Privatskolens Venner samler penge ind via forskellige arrangementer og for nylig overrakte vi 20.000 kr. til skolen. Jeg er med til at hjælpe til ved loppemarkederne for B1938 (Støtteforeningen for B1938) som skaffer penge til klubben - sidste gang var overskuddet på 94.000 kr. - Jeg synes, at det der er typisk for Idestrup er at folk hilser, de er varme og positive, her er plads til alle. Her er ikke jantelov. Der er faktisk en del af tidligere "by-børn" som er flyttet tilbage efter at have været væk. Jes Larsen I 1992 holdt vi her på stedt en debataften om, hvorvidt piger kunne spille fodbold. Det var med alle de klogeste hoveder fra hele landet - og vi i Idestrup havde jo faktisk piger i B 1938. Vi ville have en A-landskamp i håndbold til Idestrup, og det lykkedes os, og vi afholdt en EMkvalifikationskamp den 15. juni 1994 på Idestrup Stadion i silende regn. Kampen var mod Litauen, og vi stillede med underholdning ved Ketty Bøttker, mens Litauerne havde en ballon af en operasangerinde med, hun var lige ved at flyve væk, mens hun sang…. Der var 1.100 tilskuere til kampen. Vi havde ingen udskiftningsnumre til landskamp. Så vi ringede til Alliancen - men vi kunne ikke låne deres. Så ringende vi til Brøndby - og de var friske og lånte os deres, selvom de selv skulle bruge dem allerede dagen efter. - Den eneste officielle fodboldlandskamp - kvalifikationskamp - der er spillet på Lolland og Falster, er blevet spillet i Idestrup i silende regn. Men alligevel var der 1.100 tilskuere! Thomas Zacchi Thomas med familie har trukket flere nye idestruppere med sig. De skulle egentlig ikke selv have været til Idestrup. De boede i Nykøbing og Thomas fik job i Hørsholm og hans kone Pia fik job 200 meter fra deres hjem. De fandt hurtigt ud af, at det var billigere at bo her end i Hørsholm. Og så var det smart at kun én skulle pendle. Så Thomas pendler 155 km hver dag. De valgte så at flytte ud til Idestrup, fordi byen havde alt. Krogløvskolen var en flot skole, her var børnehave, stor købmand og huset var til at betale. De har siden født to børn her. Her er trygt og man kan gå eller cykle til det meste. Man får ikke lov til at være i fred her. Man bliver inddraget. Jeg gik ind i skolebestyrelsen hvor jeg var i 5 år, og var formand da skolen blev lukket. I 1998 boede vi her og Pias søster i København fik barn. Vores nabohus blev til salg og Pias søster flyttede ind. 4 år senere blev nabohuset på den anden side til salg, og min bror flyttede så ind her. For 3 år siden flyttede Pias forældre til byen fra et alt for stort hus i Næstved. Så vi er lykkedes godt med at tiltrække familien hertil, og hvorfor ikke, her er alt hvad man har behov for, København har bare mere af det. - Her var huse, der var til at betale, her var en rigtig god skole, en børnehave, en god slagter - der var det hele! Og man blev inddraget og engageret med det samme. Benedikte Knudsen Folkekirken er sammenhængs-skabende, men det er bare det at sætte ord på hvad det er, den gør. Falsters Valgmenighed startede i 20'erne, udsprunget af Højskolen i Søndre Ørslev.Det var præsten fra Idestrup, der gik og blev valgmenighedspræst, valgmenigheden lukkede i 1970. Om skolens betydning for byens udvikling kan siges, at mens der var usikkerhed om skolen, faldt fødselstallet og konfirmanderne blev færre. Men i år har vi hele klassen, 21 fra privatskolen, der skal konfirmeres. Nu er vi igen et velfungerende lokalsamfund! Jeg er med i foredragsrækkens bestyrelse. Vores foredragsrække har kørt i 52 år. Det startede på Krogløvskolen og nu holder vi det i Privatskolens fællesrum. Det er sådan i alle små landsbyer, at kirken spiller en rolle, men folk forventer også, at den er der. Det var valgmenigheden her fra Falster, anført af præsten fra Idestrup, der fik loven om kvindelige præster igennem i 1947. - Vi har jo et stort plejehjem, skole, købmand, børneinstitutioner, fritidsklub, Hallen, forsamlingshus - og en stor kirke. Ja, her foregår meget i Idestrup. Carina Woolhead Vores familie flyttede til Idestrup da jeg var sidst i 20'erne og under uddannelse. De første 8 år lejede vi en dejlig, men ensomt beliggende ejendom af Orupgård, og der blev vores to børn født og havde deres første leveår. Jeg skrev på mit speciale til Københavns Universitet, og passede samtidig vores to små drenge og passede huset. Ofte var jeg alene med mit skriveri og børnene det meste af dagen, så jeg fik gerne en sludder med postbuddet, når han alligevel kom forbi. Landpostbuddet - Arvid, hed han - var ivrig modelflyver i sin fritid, og en dejlig dag i maj stod vi og sludrede mens vi kiggede ud over de blomstrende marker hvor fine skyer blæste blidt henover den smukke blå himmel. Jeg sagde til ham hvor meget jeg nød at med i årstidernes skiften, hvortil Arvid bemærkede: "ja, det er såmænd ikke fordi vejret er bedre her på Sydhavsøerne - der er bare mere af det".  Dén sætning har jeg tænkt på mange gange siden, for det er rigtigt: Man mærker vejret og årstiderne meget mere tydeligt her, end hvis man boede i byen, hvor jeg er født og vokset op. Da børnene blev lidt større og jeg stod med en færdig titel som cand. Mag i Japansk og Internationale Udviklingsstudier, begyndte vi at overveje at flytte ind til København igen, fordi det så måske ville være nemmere at finde arbejde. Vi spurgte børnene om de bedst kunne lide at bo i byen eller på landet, eftersom de også kendte København fra mange besøg hos deres bedsteforældre. Til det forslag sagde min dengang 6-årige søn med sikker overbevisning: "Nej, Mor, vi skal da ikke bo i Idestrup, der er alt for mange biler og larm!". Når jeg havde spurgt om de ville til byen, havde de begge tænkt på Idestrup, som jo var den by, som de havde lært at kende igennem dagpleje og børnehave! Det grinede vi meget af, og det endte da også med at vi blev boende - vi flyttede ganske vidst alligevel op til Idestrup, da de blev lidt ældre, og det har begge børn, som nu er teenagere været glade for. De føler ikke at de er gået glip af noget ved at vokse op på landet - med internettet er man alligevel i øjeblikkelig forbindelse med hele verden, hvis man vil, og i tilgift får man den ro og tryghed som følger af at vokse op i et lille lokalsamfund, hvor verden er overskuelig. Siden er min mor også flyttet hertil, idet vi fandt en meget dejlig, billig andelsbolig, hvor hun er faldet godt til. Én af de ting, som har betydet mest for hende er at der også er meget gode forhold for ældre mennesker, hvilket hun fortæller vidt og bredt til sine veninder, som fortsat bor i København. En anden ting, som har overrasket hende er de mange aktiviteter, som findes for alle generationer. Idestrup har været det helt rigtige sted for vores familie at slå sig ned efter så mange år i hjertet af København. - Vejret er ikke bedre her - der er bare mere af det, som postbuddet sagde. Karen Lumholt - opsamling på fortællingerne Når man hører hvad I fortæller, så er Idestrup - Smørhullet, med Østersøen på den ene side og Ulslev strand, som er Danmarks bedste strand, fordi den er endnu bedre end Marielyst, der er kåret som sådan - og byen på den anden, - Alting inden for cykelafstand, - Det er ikke kun dem med børn, der har bidraget til Privatskolen, det er alle - lokalsamfundet har en kæmpe opbakning fra jer, der bor her, - Alting findes her i Idestrup - butikker, børnehave, skole, fritidsliv - og resten kan findes i Nykøbing, - Børnene kan få alt det, som bybørn også har - internettet, Facebook, sport og fritidsliv og masser af kammerater og en god skole - men derudover har de også roen og freden, og den er sjælden i dag, - I vandt skolekampen, fordi I vandt en skole - og måske er den skole, I har skabt, endnu bedre end den I havde - den er i hvert fald båret af jeres kæmpe entusiasme, - Erhvervslivet og byen står sammen - det lokale erhvervsliv er en del af civilsamfundet og tager ansvar. Det er det man inde i København kalder CSR og social kapital, fordi når noget er ved at forsvinde, så kalder man det noget fint. Her er det der bare, - Orupgård har et medansvar for området også i dag og tilbyder bl.a. fine ridefaciliteter og hestesport, - At I ikke er flere end 2000 sjæle og alligevel har kunnet mobilisere så meget cool cash, at I kunne købe skolen for 12 millioner, I samler 40.000 ind til ungdomsspillerne i klubben den ene dag og 20.000 mere til skolen den anden dag. Det er bare godt gået!   Velkommen på Idestrup Info