top of page

Få Idestrup Puls og alle vores andre spændende nyheder direkte på din mail

Idestrups Puls på mobil
Idestrups Puls på computer



I de kommende dage bliver det nyeste nummer af Idestrup Puls omdelt i hele postnummer 4872 – og vi glæder os til, at du får det i hænderne! 🙌

Vi har lagt masser af tid, energi og kærlighed i bladet ❤️ og vi tør godt sige, at det er fyldt med spændende læsning 📰 for både nye og gamle beboere i Idestrup og omegn.




Du kan bl.a. finde lokale nyheder, nye initiativer, praktisk information og selvfølgelig annoncer fra vores lokale erhvervsliv 🏡🛍️

Vi håber, du vil tage et øjeblik til at bladre igennem – og måske opdager du noget, du ikke vidste om din by? 👀✨


Har du endnu ikke meldt dig ind i foreningen, vil vi også varmt opfordre dig til at støtte op om det lokale fællesskab 💪💚
I bladet finder du information om, hvordan du bliver medlem – og du kan også læse mere på vores hjemmeside 💻





Tak fordi du er med til at holde liv i lokalsamfundet – vi ses i Idestrup Puls! 🧡

 
 
Flemming, Per og Michael fra Idestrup & Omegns Grundejerforening (IOG) har netop gennemført et heldags hjertestarterkursus, hvor de både blev trænet i livreddende førstehjælp og brugen af hjertestarter (AED).

Det hele blev afsluttet med et officielt bevis – og vigtigst af alt: en ny færdighed, der kan redde liv. Men de var ikke alene! Flere af byens borgere deltog, heriblandt også Vivi Hansen - som også er vores "førstehjælper" når det gælder fondsansøgninger - og som også deltog i kurset og nu er uddannet førstehjælper, skal have en særlig tak. Det var nemlig Vivi, der tog initiativ til at invitere os med, og det er vi virkelig glade for.
Hjertestarter kursus i Idestrup
Mange var mødt op til en god og lærerig dag.


Et stærkere lokalområde – i mere end én forstand 💪❤️‍🩹

Deltager giver hjertemassage i Idestrup
Når nogen falder om med hjertestop, tæller hvert eneste minut. Chancen for overlevelse falder med ca. 10% for hvert minut, der går uden genoplivning. Det er derfor afgørende, at nogen i nærheden ved, hvad de skal gøre – og tør gøre det. Nu har vi fire personer i vores nærområde, der er klædt på til netop det.
Det giver ikke bare en reel sikkerhed – det skaber også tryghed og fællesskab. Det er den slags, der gør en forskel i små byer som vores. 🥰

Vil du også kunne redde liv?

Overvejer du selv at tage et førstehjælpskursus? Det tager kun en dag – men giver viden, du kan bruge hele livet. Både Røde Kors, Hjerteforeningen og mange arbejdspladser tilbyder kurser.
Vi håber selvfølgelig, at vi aldrig får brug for de færdigheder, vi har lært – men det er en stor styrke for hele Idestrup, at vi nu er flere, der er klar, hvis det alligevel sker.
Se videoen. Sådan bruger du hjertestarteren.

 
 

29/03/2025 - Markerer dagen for 8 år på Facebook!! 🎉

I år er det 8 år siden, vi som grundejerforening oprettede vores Facebook-gruppe for at dele nyt, arrangementer og initiativer med hinanden her i Idestrup og omegn. 💬🏡


Men faktisk går vores historie meget længere tilbage...

Allerede i slutningen af 60’erne begyndte engagerede borgere at samle området – og i 1971 blev vores nuværende forening stiftet på et møde i Idestrup Forsamlingshus.


De første møder blev holdt i en kælder, og dengang havde foreningen ikke mange midler – kun stærkt sammenhold og gåpåmod 💪


Det sammenhold lever stadig – og det er lige præcis dét, vores Facebook-gruppe er til for!


👉Hjælp os med at holde gang i fællesskabet ved at invitere dine naboer og venner i området til gruppen.


Jo flere vi er, jo nemmere er det at holde alle opdateret om f.eks. generalforsamling, aktiviteter for børnefamilier, nye tiltag og alt det andet, der gør vores område til noget særligt


Tak for at være en del af fællesskabet! 🌱

 
 
Idestrups Puls
bottom of page