Ny udgave af Idestrups Puls – snart i din postkasse! 📬
- it48240
- 13. jun.
- 2 min læsning
Opdateret: 14. jun.
Så er vi klar med 2. udgave af Idestrups Puls – og vi tør godt sige, at det bliver en spændende én af slagsen!
I denne udgave kan du bl.a. læse om:
Vores formentlig største Latenight-satsning nogensinde 🌙 – et arrangement vi glæder os helt særligt til at dele med jer.
Lokalt beredskab 🚒 – et vigtigt emne, der har fyldt i nyhederne for nylig, og som vi også tager fat på lokalt.
En særlig besked fra vores næstformand, der sætter ord på nogle af de tanker og ambitioner, der driver vores arbejde.
Og som noget helt nyt: En “find ord”-udfordring 🔍 – vi håber, du tager dig tid til at hygge dig med den! Måske endda sammen med børnene eller over en kop kaffe. Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om idéen – så skriv endelig en kommentar på vores Facebook-side 📱
Bladet rummer selvfølgelig også mange spændende annoncer fra vores lokale annoncører – tag et kig og støt dem, der støtter os 💪
I løbet af de næste par dage vil bestyrelsen omdele PULSEN direkte til din postkasse ❤️
Den nye udgave vil naturligvis også være tilgængelig online, så snart de første fysiske eksemplarer er blevet uddelt.
Vi arbejder desuden stadig på at finde en løsning, hvor det bliver muligt at sende en digital version direkte til hvert enkelt medlem – et ekstra tiltag, vi håber snart at kunne lancere.
Vi håber, du tager godt imod bladet 😉